CORNFLAKES PAKKE

Test

Målgruppetest

For at finde ud af om den passer på den målgruppe jeg har sat, og finde ud af om jeg har forstået målgruppen korrekt, vil jeg fortage nogle test og feedback interviews.

En repræsentant for målgruppen har fået vist illustrationen af pakken, og bliver spurgt ind til førstehåndsmeningen om pakken, uden nogen yderligere viden om produktet.

Interviewet: Winnie, 47 år, mor til 2, går op i sin krop og i sundhed.

Feedback

Winnie har efterfølgende fået ideerne og konceptet beskrevet, så hun kender årsagerne til hvert enkelte valg, der er taget i forhold til indpakningen. Hun er så blevet spurgt om, hvordan designet har levet op til disse mål, der var sat for starten. Til sidst er hun blevet spurgt om, hvad hun mener der kunne gøres anderledes:

LÆS MERE OM CORNFLAEKS PAKKE-PROJEKTET HER: https://www.wmeo.dk/?p=205115 

DIGITAL KOMMUNIKATION

TEST AF HJEMMESIDE

Vi har lavet et kvalitativt spørgeskema som blev sendt til målgruppen. Dette skulle give os en idé om hvordan modtagerne vurderer vores hjemmeside. Her blev der især spurgt ind til navigationen samt overblik og informationsniveau.

Ved hjælp af spørgeskemaet fandt vi ud af at farverne gjorde det nemmere at finde rundt.

Da vi arbejdede med analoge farver og skiftede farverne, så hver uddannelse havde deres egen farve, var det nemmere og finde ud af når der var et skift i uddannelser. De kunne let få et overblik over hjemmesiden, ved hjælp af de forskellige farver. Dette gjorde det let for målgruppen at skelne mellem de forskellige ting.

De kunne godt lide den måde man kunne sammenligne uddannelserne på inde på siderne, hvor de kunne se forskellige uddannelsers snit, pladser og adgangskrav, op imod den uddannelse man overvejer men faktaboksen svær at finde ud af.

Samtidig fandt vi ud af at målgruppen gerne vil have at menuen i toppen følger med, når man ruller ned på siden.

Målgruppen følte at de fik den information som de skal bruge. Da dette er selve formålet med hjemmesiden er dette positivt. Målgruppen kan først få deres information fra hjemmesiden hvis de kan finde rundt på den. Navigationen fungerer også hos målgruppen så de kan finde den nødvendige information.

Da hjemmesiden ikke er 100 procent færdigudviklet, mangler der noget indhold. Det lagde brugerne også mærke til, og flere mente at der manglede information om uddannelsen og at teksterne var for korte. Det kan vi jo så bruge som et måleapparat, når hjemmesiden skal skrives færdig, da vi har fået en idé om, hvor langt de vil have det skal være.

HELE TESTEN KAN FINDES PÅ: 

https://docs.google.com/forms/d/1T7vCrkmgu_cXgZvEBHQGJkTdghXcO-ePjxw3u4A0rGw/edit?usp=sharing  

LÆS MERE OM DIGITAL KOMMUNIKATIONS-PROJEKTET HER: https://www.wmeo.dk/?p=205111 

Indledning

Problemanalyse

K-strategi

Ideudvikling

Medieproduktion

Test

Offentliggørelse

Jeg valgte at lave mit endelige produkt i illustrator, med ekstra brug af photoshop.

Problemanalyse

Idé og konceptudvikling

Idéen er at lave en sund cornflakes til familiemoren, som ellers ikke har tid til, at have det store fokus på kost og træning. Det skal være nemt og sundt at spise morgenmad for hende, så hun også kan have fokus på børn og arbejde.

K-strategi

Målgruppeprofil

Overordnet ville målgruppeprofilen se således ud:

Køn: Kvinde.
Alder: 40 – 60 år.
Familietype: Teenagebørn (13+)
Husstand: Villa, Nordsjælland/Hovedstadsregionen
Indkomst: Alm. Indkomst (hverken lille eller stor)
Beskæftigelse: 08 – 16 job – tertiær erhverv
Uddannelse: Ikke nogen længere videregående uddannelse
Interessegrupper: Foreningsmenneske (sport), tænker på sundhed

Pre-interview

For at få et indblik i hvilke designpræferencer målgruppen har, har jeg interviewet en repræsentant fra målgruppen. Det interview er så med til at bygge en ide op til designet. Interviewet: Winnie, 47 år, mor til 2, går op i sin krop og i sundhed.

Ideudvikling

Medieproduktion  

Virkemidler

KISS

For at designe et simpelt design, vil pakken blive bygget på KISS-princippet. Altså skal det holdes så simpelt, at der ikke er nogen tvivl om, hvad det er i pakken, og hvad der bliver solgt. Designet skal altså holdes til et navn på produktet, en illustration af hvad der er i, og så noget information om, hvorfor dette produkt er bedre, end de andre produkter der står rundt om det.

Skrifttype

For at jeg ikke gør pakken for kedelig, nu hvor designe skal være simpelt, vælger jeg at skulle bruge en groteks-skrift/sans serif. Det er ofte også den skrifttype som virker en smule mere moderne, hvilket er meget godt til det simple design det skal have. Det skal dog stadig være en stilren skrift, da f.eks. en ”Comic Sans” vil være at gå helt forkert i byen. Der skal altså stadig være et rent design over den, men uden af bruge seriffer, da det ofte godt kan på det til at virke mere som en danskstil, end en del af et grafisk design. 

For at skabe fokus på navnet, kunne det være godt at bruge versaler i overskiften, og så holde den til et enkelt versal og minuskler, de andre steder der er tekst. På den måde holdes overskriften også i fokus.

BOV

Bygges på BOV:

Balance bygget på det gyldne snit. Det er altså tanken omkring at billedet skaber et gyldent snit, so skal holde en balance i designet.

Overblik bygget på gestaltlovene. Der er snakke om loven lukkethed og symmetri, der skal være med til at skabe et overblik. Det gøres ved at komme skrifterne ind i bokse, så de bliver lukket inde for sig selv og ved at holde designet symmetrisk.

Variation bygget på kontraster. Her er det farvekontrasterne der er i spil. Altså baggrunden og boksenes kontraster til hinanden.

Test

Målgruppetest

For at finde ud af om den passer på den målgruppe jeg har sat, og finde ud af om jeg har forstået målgruppen korrekt, vil jeg fortage nogle test og feedback interviews.

En repræsentant for målgruppen har fået vist illustrationen af pakken, og bliver spurgt ind til førstehåndsmeningen om pakken, uden nogen yderligere viden om produktet.

Interviewet: Winnie, 47 år, mor til 2, går op i sin krop og i sundhed.

Feedback

Winnie har efterfølgende fået ideerne og konceptet beskrevet, så hun kender årsagerne til hvert enkelte valg, der er taget i forhold til indpakningen. Hun er så blevet spurgt om, hvordan designet har levet op til disse mål, der var sat for starten. Til sidst er hun blevet spurgt om, hvad hun mener der kunne gøres anderledes:

Indledning

Problemanalyse

K-strategi

Ideudvikling

Medieproduktion

Test

Offentliggørelse

Indledning

Som ung i Danmark, har man mange uddannelsesmuligheder. Vi starter i folkeskole, hvilket er nemt nok, når vi bare er knyttet til den der ligger tættest på. Efter 10 år bliver det straks værre, vi skal begynde at tage stilling til gymnasiale uddannelser, erhvervsuddannelser og man aner knap nok hvad man vil efter. Tager man en gymnasial uddannelse, fortsætter det tre år efter. Hvad skal man nu og hvad kan jeg bruge min nye uddannelse til? Det er ikke nemt at overskue, hvad man kan bruge sin linje og sin uddannelse til. Formålet med denne opgave er at skabe en hjemmeside, som samler uddannelsesmuligheder på baggrund af linje, i stedet for uddannelsessted.

Vi skal udforme en hjemmeside, der viser uddannelser som knytter sig til HTX-linjen Kommunikation & IT.

Vi vil på hjemmesiden bl.a. introducere uddannelserne Digital design og Interaktive teknologier på ITU, Netværksteknologi & IT på DTU, Kommunikation og IT på KU, Multimediedesigner på KEA og Markedsføringsøkonom på EASJ.

Problemanalyse

Antallet af unge der søger mere end en videregående uddannelse, er steget med 30 procent i løbet af de seneste ti år. Det er godt at de unge begynder at søge bredere, men samtidig kan de unge være mindre motiveret til at færdiggøre uddannelsen, hvis det ikke er det som de brænder for. Dette går også udover arbejdet, der senere skal laves. Der er brug for dedikerede medarbejder som brænder for det de laver, og dette valg skal tages allerede når der skal tages stilling til videregående uddannelse, mener uddannelsesminister Søren Pind (V).[1] Torben Theilgaard, der er vejleder og centerchef på Studievalg København, udtaler til Politiken, at de unge har svært ved at vælge en videregående uddannelse, fordi der er så mange. I 2015 var der 843 uddannelser, de unge kan vælge imellem, og dette var et “uoverskueligt marked” mente Nina Smith, professor i økonomi og medlem af kvalitetsudvalget, der er nedsat af den tidligere regering, til at styrke de videregående uddannelser i 2015, da hun snakkede med Politiken.[2] Forkvinde i De Studerende Fællesråd (DSF) Sana Mahin Doost, mener at det skyldes usikkerhed, grundet presset i uddannelsessystemet.[3]

[1] Ritzau, 2017

[2] Pernille Mainz og Jacob Fuglsang, 2015

[3] Ritzau, 2017

Målgruppeundersøgelse

Vi har valgt at lave et spørgeskema, som relatere sig til, hvad der ville være brugbart på den side vi vil lave. Spørgeskemaet er sendt ud til elever, der har Kommunikation & IT A og som går på 2. eller 3. årgang, da det er vores målgruppe.

Undersøgelsen endte ud med, at have et begrænset udfald, i forhold til hvad vi havde håbet på og regnet med. Dette skyldes at der kun kom 13 svar, men disse må repræsentere deres målgruppe.

I undersøgelsen fandt vi ud af, at vores målgruppe hovedsagelig vil videreuddannes. Næsten alle har allerede et eller flere uddannelsessteder fastlagt. Dette kan skyldes at de elever der har svaret, hovedsageligt er fra 3.g. Målgruppens primære valgkriterie for uddannelse, var hvilket arbejdsmuligheder som uddannelsen førte til, efterfulgt af forholdene på den specifikke uddannelse (kan ses i diagram 1). Målgruppens vurdering af relevans der påvirker den endelige afgørelse af uddannelsesinstitution, viste at undervisningsmiljø var yderst relevant, studiemiljøet næsten lige så relevant og praktisk information, var ikke af særlig høj relevans, ved det endelige valg.

Derudover var målgruppen lidt splittet på hvordan de gerne ville have informationerne formidlet (se diagram 2). Ud af de 13 svar, ville størstedelen gerne have det kort og konkret (i en form for punktform), hvor mange andre hellere så, at der var længere beskrivelse af stoffet. Ellers ville de gerne have noget grafisk formidling, i form af nogle statistikker eller grafer.

SWOT analyse

SWOT analyse over, hvor godt det er at bruge en hjemmeside, til at vise flere studier, der knytter sig til en bestemt gymnasial studieretning:

Informationsproblemer

Et nøgleproblem i denne opgave, kan være, at det kan være svært at få de unge til at bruge hjemmesiden. De har også mange andre hjemmesider til at finde uddannelser på (som f.eks. Uddannelses Guiden), og her kan de se alle uddannelsesmuligheder. Så hvis de er er i tvivl om de vil blive i samme boldgade eller bare gerne vil have et bredere udvalg af studier at kigge på, vil de hurtigt søge videre til større sider.

Det kan også være svært at få udbredt en hjemmeside, som er så konkret på en uddannelse, da målgruppen ikke er særlig stor. Det skal være elever på en HTX, med en bestemt studieretning. Det vil derfor være noget der kommer til at skulle deles indbyrdes eller på skoler. Det ville derfor være smart at have en rigtig god kommunikations plan for, hvordan denne hjemmeside skal deles ud og hvordan man får promoveret den, for ellers kommer der ikke til at være mange besøgende.

ANALYSE AF KOMMUNIKATIONSSITUATION

Målgruppeanalyse

Målgruppen er elever der har Kommunikation og IT på A niveau, på et teknisk gymnasium og enten går i 2.g eller 3.g. Disse elever går ofte op i, at producere noget materiale til forskellige medier. Dette kan være alt fra film til hjemmesider. Det kan være hele processen fra idegenerering, til et slutprodukt, som er interessant for eleven, men det kan også være dele af processen, eksempelvis selve designet af en hjemmeside eller reklame. Det kan også være selve programmeringen af en hjemmeside eller et produkt der kan gøre noget, er interessant for eleven.  

Målgruppen er mest interesseret i selve jobmulighederne som de har, med den uddannelse de vælger. De går samtidigt op i undervisningsmiljøet på deres videregående uddannelse, da det er dette der skal føre dem videre, og gøre dem parat til de jobmuligheder, som er til rådighed efter den valgte uddannelse. 

Målgruppen hører til det moderne segment i gallup kompasset. Dette skyldes at målgruppen bruger deres computer meget, både i skolen såvel som til privat brug. De er begejstret for ny teknologi, men føler ikke at mængden af penge er essentiel for livsglæden. De går stadig op i at have succes og er stadig i gang med at bygge en karriere for dem selv. Der er en lille overvægt af mænd, hvilket også er hyppigt at se på HTX. De får både deres nyheder på nettet såvel som i papirudgave, og hælder mest til at læse Berlingske Tidende, Jyllands-Posten og Computerworld.

Ud over den primære målgruppe, har vi også en sekundær og en tertiær målgruppe. Den sekundære består af unge mennesker, som skal tage stilling til det senere i deres uddannelses proces. Herunder er 1. og 2.g’ere under samme linje (kommunikation & IT), som måske gerne vil have en idé om hvad de kan med deres uddannelse før de når til 3.g. Derudover er der også unge i grundskolen, som kan bruge den viden siden giver, til at vælge uddannelsesretning når de skal videre fra grundskolen.

Selvom forældre ikke spiller en lige så stor rolle hos de unge når de når til 3.g, som de har haft da de var yngre, er de stadig en indflydelsesrig gruppe. De har stadig en lille smule at skulle have sagt, når de unge skal vælge videregående uddannelser. Derfor bliver forældrene vores tertiære målgruppe. Ud fra vores målgrupper, har vi forskellige målsætninger for de forskellige målgrupper. De ser således ud:

Afsender

I opgaven er der ikke en specifik afsender, som vi skal arbejde med. Dog skal vi udarbejde og undersøge hvem der bedst kunne passe ind, til vores formål som afsender. Vi har valgt tilgangsvinklen fra uddannelsesstederne, der tilbyder kommunikation og IT-linjen. I dette tilfælde er TEC eller NEXT muligheder, da de begge er udbydere af linjen. For os giver det så mest mening at arbejde med NEXT som afsender, siden vi går på et NEXT gymnasium og har arbejdet med skole udbyderen tidligere.

NEXT er Danmarks største erhvervs- og gymnasieskoler med ca. 7100 elever på landsplan. Herunder ligger skolerne på 14 adresser, hvor så de tilbyder hver deres uddannelsesretninger, som STX, HTX, HHX, EUX, HF og flere erhvervsuddannelser. Herunder retninger som teknologi, handel, transport, byggeri forretning, pædagog og sundhed.

IDEUDVIKLING

Vores hjemmeside skal gå fra forside, direkte ind på uddannelsen fordi der på forsiden bliver præsenteret de jobmuligheder der er. Når man har trykket på en jobmulighed, får man en masse informationer om stedet. Det er muligt at læse om den uddannelse som kan føre til jobbet samt informationer om uddannelsen og stedet.

Vi har valgt nogle videregående uddannelser, som passer ind i målgruppen interesser. Der skulle helst være lidt blandet, så der er både valgt erhvervsakademi uddannelser såvel som bacheloruddannelser. Herunder ses blandt andet Digital design og Interaktive teknologier på ITU, Netværksteknologi & IT på DTU, Kommunikation og IT på KU, Multimediedesigner på KEA og Markedsføringsøkonom på EASJ. Da målgruppen gerne vil vide hvilke jobmuligheder de har med uddannelsen, har vi lavet nogle eksempler på hvad man kan få af jobs.

ITU: IT-konsulent, Softwareudvikler og Brugergrænsefladedesigner.

DTU: Softwareingeniør, Konsulent indenfor IT & teknologi og Civilingeniør.

KU: SEM-specialist, Chief Technician Officer.

KEA: Projektleder, Multimediedesigner og Webdesigner.

EASJ: Reklamekonsulent, Salgsassistent og Marketingkoordinator.

Hjemmesidens opbygning

Forside

Skitse over hvordan forsiden skal bygges op:

Når man trykker på jobmuligheder

Man bliver sendt videre til en dybere beskrivelse af muligheden og andre informationer, tilhørende jobbet og uddannelsen når man trykker på en jobmulighed.

I starten ville vores hjemmeside se sådan ud, hvor jobmulighederne stod som det første. Vi blev dernæst enige om at ændre forsiden så man fik at vide hvilken uddannelse de forskellige job hørte til. På denne måde får målgruppen både uddannelserne og jobmulighederne at vide på samme tid. Dette gør, at de ikke skal trykke lige så mange gange, for at få informationen, da det ikke er i brugerens interesse.

PLAN

Kommunikationsplan

Udgivelse

Det er vigtigt at kunne nå at få eleverne til at tænke over uddannelserne før de skal vælge, da der er rigtig mange som har det rigtig svært ved at vælge videregående uddannelse. Derfor ville det være en dårlig plan, at udgive siden når eleverne skal vælge uddannelse og sende den. I 2018 kan unge søge kvote 1 den 5. juli 2018 og kvote 2 ansøgere var allerede den 15. marts 2018. De fleste holder åbent hus i december/januar. Derfor ville hjemmesiden formentligt skulle være oppe minimum 3 måneder før, da de unge også skal kunne nå at finde hjemmesiden og tage stilling til hvad de skal kigge på og hvor de vil gå, inden åbent hus, så de har en idé om, hvor de skal tage hen. Derfor ville hjemmesiden nok senest skulle være oppe engang i september.

Moderne kommunikationsmodel

Afsender

Afsenderen er uddannelsesudbyderen NEXT. Læs afsender afsnittet for uddybelse.

Budskab

Budskabet er, at eleverne skal finde en uddannelse, mellem de mange uddannelser som passer til dem, deres interesser og muligheder.

Overordnet budskab: Find din rigtige videregående uddannelse, ud fra din gymnasiale uddannelse.

Medie

Mediet bliver en hjemmeside som skal vise alle de videregående uddannelsesmuligheder der er, når man har studeret Kommunikation og IT på gymnasiet. Se mere under medier senere i opgaven.

Indkodning

Vores hjemmeside kommer, på baggrund af målgruppeundersøgelsen, til at have fokus på arbejdsmiljøet. Målgruppen vil helst vide, hvilket arbejde de kan få med deres linje, og derefter hvilken uddannelse de skal tage for det. Derudover er vi en informationskilde, som skal vidregive information, på en objektiv måde. De eneste subjektive informationer, kommer fra skolerne selv. 

Målgruppe

Målgruppen er elever der har Kommunikation og IT A. Læs målgruppeanalysen for uddybelse.

Støj

Unge er gode til at filtrere alt det, de mener de ikke har brug for. De bruger nettet så ofte, at der dagligt kommer rigtig mange informationer gennem internettet. De er derfor vant til, at få smidt en masse i hovedet og har lært at se igennem det.

Ønsket effekt

Den ønskede effekt skulle meget gerne være noget vi skulle kunne måle på. Derfor vil vi gerne kunne se, at der nogle år efter, er kommet langt flere fra komm/it linjen, som tager en videregående uddannelse.

KOMMUNIKATION

Informationsstrategi

For at finde en informationsstrategi af information til målgruppen, har vi kigget på 4 målgruppeprofiler, for at finde en specifik målgruppe type, at målrette hjemmesiden efter. Fordi der findes så mange typer indenfor målgruppen, er opdelingen brug til, at skabe et overblik over, hvem der har mest brug for det, så vi kan målrette os efter deres behov.

Efter at have lavet en B/R-matrix, har vi fundet ud af, at målgruppeprofil 1 og 3, er de typer vi skal have størst fokus på. Målgruppeprofil 1, fordi de ikke ved hvad de skal bruge deres studieretning til, og de synes selv de mangler information om det. De vil være den primære profil vi går efter. Målgruppeprofil 3, fordi de bl.a. mangler noget som f.eks. praktisk information og lignende. De ville altså ikke være de primære brugere, men de kan bruge informationer derinde.

Målgruppeprofil 2 og 4 har vi udelukket, da de ikke mener de har behov for informationen, og dermed har vi svært ved, at kunne få dem ind på siden. Derfor vil vi tilpasse siden til målgruppeprofil 1 og 3.

Derfor ville strategien for hjemmesiden primært være at give informationer til unge, som skal vide mere om uddannelser og om hvad uddannelserne kan tilbyde og hvad deres krav er.

MEDIE

Mediet er en hjemmeside, da det er det opgaven går ud på. Udover en hjemmeside er det jo godt at kunne bruge en masse andre medier på en hjemmeside. Medier som f.eks. brug af videoer eller sociale medier, kan være med til at styrke hjemmesider og budskab. Vi har valgt at gøre brug af flere af disse medier.

Målgruppens medieforbrug

Kun tre procent af de 15 til 18-årige vælger sociale medier fra, det bliver ikke meget højere ved at gå op til en 20 år. 100 procent af de unge mellem 15-18 år er online mindst én gang om ugen og tre ud af fire har en profil på både Facebook, Instagram og Snapchat. Udover de bliver alle medierne jævnligt tjekket af de unge.[1] Det er derfor et meget medie præget målgruppe vi har med at gøre, og de kan godt lide at få deres informationer over de sociale medier.

Sociale medier

Da vores målgruppe er meget unge og uddannelserne bliver bedre og bedre til at reklamere på sociale medier, er dette en god mulighed for at reklamere med uddannelsesstederne. Vi ville blandt andet linke til uddannelsesstedernes åbent hus events på Facebook, da mange uddannelsessteder laver Facebook events, og man derfor kan gå ind og melde sig til, få besked om eventet, datoer og ændringer. Derudover er der muligheden for, at man kan skabe kontakt til uddannelsesstedets Facebook side.

Der vil også være en direkte knap til uddannelsesstedernes Facebookside, Instagram profil og hvad de ellers kunne finde på at have lavet til det enkelte uddannelsessted. Det ville giver brugeren mulighed for at se uddannelsesstedet, på andet end deres hjemmeside, så det bliver mere socialt og aktuel information de kan læse der.

Mediesynergi

Det bliver vigtigt at samspillet mellem hjemmesiden og de sociale medier fungerer, da det bliver svært at promovere hjemmesiden, uden brug af de sociale medier. De er gode til at sprede sider og budskaber, og da målgruppen er meget snæver og fordeler sig over hele landet, er de sociale medier en af de bedste muligheder for at dele vores hjemmeside.

Samtidig er det også godt at få delt uddannelsernes profiler og events med eleverne, da det kan skabe en bedre kontakt mellem uddannelse og studerende. Links på hjemmesiden der fører videre til Facebook profiler, ville derfor være gode på vores hjemmeside, for de studerendes skyld.

Modeller

LEAP

Først har vi lytte delen (L). Her har vi brug for at høre hvad vores målgruppe ønske og hvad de har behov for. Med opgaven har vi allerede fået givet et behov hos målgruppen, da de har brug for en side hvor de kan få et overblik. Udover det har vi lavet et spørgeskema, hvor vi kan høre hvad målgruppen ønsker, for at få dækket det behov der er.

Den næste er engage (E). Her skal vi få brugerne, til at engagere sig i det vi giver dem. Skabe debatter og snakke om emnet. Vi skal have folk til at snakke om emnet, uden vi er direkte involveret.

Det næste er action (A). Modtagerne skal til at gøre noget aktivt og f.eks. dele det på sociale medier. Action kunne også være at de brugte vores side aktivt, og skrev sig op til et studie.

Til sidst kommer pass it on (P). Det vil sige, at vi skal have modtagerne/målgruppen til at dele det med hinanden. På den måde kan vi også få delt vores side og vores budskab, gennem almindelig netværkskommunikation.

Netværkskommunikation

Gennem netværkskommunikation kan vi sprede vores side, blot ved at målgruppen deltager aktivt. I vores teknologiske verden og med vores mange medier, er netværkskommunikation et af de hurtigste og en af de kommunikationstyper, som deler allermest bredt. Når vi taler klassisk kommunikation, er det afsenderen, som der gennem et medie, deler deres budskab med målgruppen. Med netværkskommunikation, er afsenderen centrum og dem der deler deres produkt på et medie, som modtagerne så begynder at dele med deres netværk. På den måde når det endnu længere ud.

USP

Vores produkt har svært ved at have en USP, grundet at UG.dk har nogle af de samme egenskaber.[2] Man kan diskutere om fordi den målretter sig så specifikt til en målgruppe og fordi at den viser hvad man kan fra den specifikke linje så den er unik. Målgruppe kunne finde denne målrettethed, som en betydelig egenskab. Vores konkurrent UG.dk viser alle mulighederne hvor vi viser hvilke de rent faktisk har mulighed for og ikke alle de andre. Desværre kan den forskel der er mellem dem og os, nemt bruges af konkurrenten i deres allerede succesfulde design.

Distributionsstrategi

Vores distribution kommer til at være B2C. Dette skyldes at vi markedsfører viden til kunderne. Vores forretningsmodel er at vi er en informationsformidler, grundet at vi formidler den information som kunderne ønsker via nettet.

Vi kommer til at “sælge” vores vare, gennem sociale medier og ved at tage ud på skoler og fremvise vores side, frem for vores målgruppe.

SKITSER

Strukturdiagram

For at give et overblik over hierarkiet på hjemmesiden, har vi lavet et diagram, som giver overblik over strukturen og opbygningen:

FLOWCHART

Vi har lavet et flowchart over, hvordan vores hjemmeside er opbygget. Med vores flowchart kan vi danne os et overblik over, hvordan vi skal bygge hjemmesiden op, så vi ikke bliver i tvivl om, hvordan hele siden hænger sammen, når vi sidder med det i praksis.

BRUGERVENLIGHED

Det er vigtigt på en hjemmeside at det er let for brugeren at finde den information som de gerne vil have. Her omhandler det jobs og uddannelser hvilket også er det største på forsiden, så det er let at finde for brugeren.

Gestaltlovene

Der gøres brug af alle fire gestaltlove.[1]

Loven om nærhed bliver brugt så man ved at kasserne med uddannelserne og job eksemplerne, har i sinde at fortælle det samme. De hører sammen fordi de viser det samme.

Loven om lighed bliver også brugt i kasser med uddannelse og job eksemplerne. De ligner hinanden fordi de fortæller omkring de samme.

Loven om lukkethed bliver brugt inde i kasserne med uddannelserne og job eksemplerne. Ved teksten er i en boks så ved man at det uddannelsessted hører sammen med job eksemplerne.

Loven om forbundenhed bliver også brugt i forhold til kasserne med uddannelserne og job eksemplerne. De er på samme linje og derfor bliver de opfattet som sammenhørende.

BOV

Al tekst og figurer på hjemmesiden har lige meget på hver side hvis man deler den op i midten. Dette giver balance i grundstrukturen på hjemmesiden

Det man skal have fokus på forsiden, det er omringet af farver. Dette gør at hjemmesiden bliver overskuelig da ens fokus bliver rettet mod det som målgruppen vil vide.

Variationen af farver på de kasser som skal have fokus, gør at hjemmeside ikke bliver kedelig.

Brugervenlighedsparametre

Funkton

Funktionen af vores hjemmeside er at være informativ. Den skal give elever et overblik eller nogle idéer til hvilke uddannelser deres linje kan tage dem. Med mere også give jobmuligheder efter de specifikke uddannelser.  

Anvendelighed

Anvendeligheden på hjemmesiden, skal være flydende dermed vil vi gerne have at brugeren har mulighed til at hoppe til hvilken som helst side på alle sider. Denne funktion kan ses i vores flowchart fra tidligere.

Æstetik

Den grafiske udformning på hjemmesiden, passer til indholdet. Den skal være let for brugeren at finde rundt på samtidig med at den skal virke spændende. Den fokuserer på det vigtigste hvilket understøtter formålet for hjemmesiden, nemlig at brugeren skal få inspiration til hvilken uddannelse de gerne vil tage. Der er ikke for meget på hjemmesiden så brugeren bliver forvirret eller ikke hurtigt kan finde informationen som de skal bruge. Farverne hjælper til at brugeren får fokus på netop det som siden skal bruges til.

Sprog

Sproget på hjemmesiden skal meget gerne være nemt og simpelt. Vi forsøger at skabe et overblik for målgruppen, derfor er de vigtigt at alt der står på hjemmesiden er meget konkret og nemt at forstå. Som også var hvad vi fik ud fra vores målgruppeundersøgelse.

Niveauet hos elever er meget forskelligt, så hvis der bliver brugt et for fagligt og komplekst sprogvalg, kan vi risikere, at der er nogle der ikke kommer til at få noget ud af hjemmesiden.  

Da målgruppen har samme uddannelse som grundlag, ville mange af deres fagudtryk inde for faget være noget alle kan forstå. Derfor kan vi godt bruge udtryk fra Kommunikation og IT, samt udtryk der relaterer til HTX, til at beskrive uddannelserne. Det må bare ikke blive på et højere niveau.

VIRKEMIDLER

Farver

Hjemmesiden er modulært opbygget, det betyder at vi kommer til at have meget ens opbyggende sider, og vi vil derfor gerne kunne skille dem ad for brugernes skyld.

For at skille siderne ad fra hinanden, har vi valgt at lave forskellige farver på hver side. For så at skabe en farveharmoni mellem farverne, men stadig have forskellige farver, har vi valgt at arbejde med analoge farver. Farverne er blevet sammensat i Adobe Color CC.

Farveoversigt (analog farver):

Farver i forhold til flade

Da hjemmesiden er på en digital skærm, skal farverne bruges til lys og ikke til pigmenter. Lysfarver er additiv og til skærm bruges farvesystemet RGB. Farvesystemet består således af rød, grøn og blå, som er primærfarverne i systemet. Da processen er additiv, bliver farverne lagt sammen, og den farve der opfattes, er derfor summen af de farver der bliver brugt.

Da det er et skærmbillede, består det også af pixels. Der er i disse pixels at farverne bliver sat ind, og tilsammen danner et helhedsbillede af en farveblanding. Der skal derfor tages højde for pixels og farvesystem, når vi skal lave vores hjemmeside.

Skrifttyper

Vi har valgt at bruge en Sans-Serif/grotesk skrifttype, primært af to årsager. For det første, fordi vi ikke har nogle lange tekster, der er altså ikke behov for seriffer, i forhold til at skulle kunne læse lange tekster nemmere. For det andet, er det fordi at vi synes, at groteske skrifttyper, ofte er pænere når det skal bruges til hjemmesider. Groteske skrifttyper er også den skrifttype der bliver brugt, når det kommer til digitale brugerflader, da de ofte fremtræder mere klart, på grund af opløsningerne på skærme. Er opløsningen under 320 pixels, er antikva forholdsvis uklart at skulle læse.

PRODUKT

Vi har valgt at lave hjemmesiden på Wix.com til at starte med, da det er et nemt hjemmesideværktøj. Hvis man kom længere med hjemmesiden senere, ville man kunne bygge den op selv, helt fra bunden.

Hjemmesiden kan ses under bilag 2.

TEST AF HJEMMESIDE

Hele testen kan findes i bilag 3.

Vi har lavet et kvalitativt spørgeskema som blev sendt til målgruppen. Dette skulle give os en idé om hvordan modtagerne vurderer vores hjemmeside. Her blev der især spurgt ind til navigationen samt overblik og informationsniveau.

Ved hjælp af spørgeskemaet fandt vi ud af at farverne gjorde det nemmere at finde rundt.

Da vi arbejdede med analoge farver og skiftede farverne, så hver uddannelse havde deres egen farve, var det nemmere og finde ud af når der var et skift i uddannelser. De kunne let få et overblik over hjemmesiden, ved hjælp af de forskellige farver. Dette gjorde det let for målgruppen at skelne mellem de forskellige ting.

De kunne godt lide den måde man kunne sammenligne uddannelserne på inde på siderne, hvor de kunne se forskellige uddannelsers snit, pladser og adgangskrav, op imod den uddannelse man overvejer men faktaboksen svær at finde ud af.

Samtidig fandt vi ud af at målgruppen gerne vil have at menuen i toppen følger med, når man ruller ned på siden.

Målgruppen følte at de fik den information som de skal bruge. Da dette er selve formålet med hjemmesiden er dette positivt. Målgruppen kan først få deres information fra hjemmesiden hvis de kan finde rundt på den. Navigationen fungerer også hos målgruppen så de kan finde den nødvendige information.

Da hjemmesiden ikke er 100 procent færdigudviklet, mangler der noget indhold. Det lagde brugerne også mærke til, og flere mente at der manglede information om uddannelsen og at teksterne var for korte. Det kan vi jo så bruge som et måleapparat, når hjemmesiden skal skrives færdig, da vi har fået en idé om, hvor langt de vil have det skal være.

KONKLUSION

Vi kan konkludere at navigationen på hjemmesiden er god, men den skal lige ændres lidt, så den er mere brugervenlig. Formålet med hjemmesiden bliver opfyldt da målgruppen føler at de får den information som de leder efter.

KILDEHENVISNINGER

• DST: IT-anvendelse i befolkningen. Danmarks Statistik, 2016. Læst 2. april 2018.
• EasyStudy: Positionering. EasyStudy, 1. juni 2013. Læst 2. april 2018.
• Peder Meyhoff: Kommunikation/it C. Systime, 2006.
• Pernille Mainz og Jacob Fuglsang: Eksperter: Der er alt for mange uddannelser. Politiken, 28. juli 2015. Læst 7. marts 2018.
• Ritzau: “Unge skyder mere med spredehagl i studievalg”. Berlingske, 8. juni 2017. Læst 7. marts 2018.

BILAG

Bilag 1 – Spørgeskema

Link til spørgeskemaet

https://docs.google.com/forms/d/1Bg3pTLKfwRJADQXqMn1MkQlxkADZon-Zi4_10iSgM9M/edit?usp=sharing

Bilag 2 – Hjemmeside

https://razzerdrengen.wixsite.com/komit-next

Bilag 3 – Brugertest

Link til brugertesten

https://docs.google.com/forms/d/1T7vCrkmgu_cXgZvEBHQGJkTdghXcO-ePjxw3u4A0rGw/edit?usp=sharing 

Indledning

I denne opgave skal vi lave et TV-nyhedsindslag, som skal udarbejdes efter PKP-modellen. I forbindese med opgaven skal vi se på nyhedsrelevante modeller og arbejde med filmtekniske virkemidler. Vi skal skelv vælge en historie, som er relevant for skolens elever.

Hvad er problemet?

Der bliver røget for meget på skolens matrikel, i stedet for de forbeholdte områder. Det må være skolens ansvar at få eleverne til at ryge væk fra skolen, da der ifølge loven, ikke må ryges på offentlige institutioners matrikler, specielt når man har med børn/unge at gøre.

Hvad er vinklen?

“Skolen er en autoritet, men de er ikke aktive i forebyggelse og overholdelse af rygeregler.”

Hvilke personer har vi?

Casen

Elever som ryger på skolens grund.

Den ansvarlige

Ledelsen. Det er dem der ikke har slået hårdt ned på elever der ryger på matriklen, og ikke har fjernet de standere der står til at skodde i, rundt omkring på skolen.

Eksperten

Medlem af kræftens bekæmpelse (forebyggelsesafdeling)

Interviews

Hvem vil vi interviewe?

1. Voxpop – elever, rygere og ikkerygere
2. Repræsentant for ledelsen/rektor (Anne Birgitte Lieberkind)
3. Repræsentant fra Kræftens Bekæmpelse (Louise Wohllebe)

Hvad vil vi have dem til at sige?

Vi vil dele voxpoppen op i 2 dele. Første del skal være før vi har snakket med den ansvarlige, i den anden del spørger vi om deres mening, i forhold til den ansvarliges svar fra personens interview.

1. Del 1. Vi vil have eleverne til at sige, at der bliver røget meget på skolens matrikel. Og hvorfor de tror, der bliver røget der (gerne på grund af noget socialt)

Del 2. Vi vil gerne have af vide, hvad de synes om den ansvarliges (ledelsens) løsningsforslag og om de tror det vil virke på eleverne.

Det er vigtigt at vide om casen er tilfreds med, hvad den ansvarlige har prøvet at komme med som løsning.

1. Vi vil gerne høre hende sige at der er et problem og at der bliver røget mere end der burde på matriklen. Så vil vi gerne vide hvad de har tænkt sig at gøre ved det og om de overhoved har nogle overvejelser.

1. Vi vil have hende til at sige, at skolen har et ansvar overfor elevernes helbred, også når det kommer til rygning. Derudover vil vi gerne have hende til at bekræfte nogle af de ting der kan føre med rygning, da det spiller lidt på patos og følelserne hos seeren, når man får det bekræftet, af en ekspert, som virker ret pålidelig (selvom man kan diskutere, om det er en partskilde)

Spørgsmål

1. Del 1.

Spørgsmål 1: Synes du der bliver røget meget på skolens grund?

Spørgsmål 2 (ryger): Hvorfor ryger du i gården, i stedet for, at ryge bag cykelskuret?

Spørgsmål 3 (ikke-ryger): Hvad synes du om rygning på skolens grund?

Del 2.

Spørgsmål 1: Har du oplevet, at der er nogen som har opsøgt dig imens du ryger, og fortalt dig om kurser for rygestop? Har du set nogen i atriumgården som taler om det samme?

Spørgsmål 2: Kunne du tænke dig at benytte det tilbud om rygestop?

Spørgsmål 3: Hvad synes du om at ledelsen vil stramme op på reglerne inden for rygning?

Spørgsmål 4: Tror du en nudging kampagne ville få dig til at stoppe med at ryge?

Spørgsmål 5: (hvis ikke) Hvad skal der gøres før i du stopper med at ryge?

1. Spørgsmål 1: Hvad gør skolen for at forebygge rygning?

Spørgsmål 2: Hvad synes du om, at der bliver røget på skolens grund, udenfor de forbeholdte områder?

Spørgsmål 3: Hvorfor har i placeret skoddebægere i gården, hvis det ikke er rygeområde? Opfordrer det ikke til rygning på skolen?

Spørgsmål 4: Hvad har du/skolen tænkt sig at gøre i fremtiden?

1. Spørgsmål 1: Kan du fortælle lidt om rygnings sundhedsmæssige konsekvenser konsekvenser for elever, både i forhold til aktiv og passiv rygning?

Spørgsmål 2: I hvor høj grad mener du, at det er skolens ansvar, at styre elevers rygevaner, når de befinder sig på skolens område.

Spørgsmål 3: Hvad synes du skolen skal arbjedes på i fremtiden (hvis de siger der skal arbejdes på noget)

Spørgsmål 4: Synes du at det er problematisk, at skole ikke håndhæver de rygeregler de selv har lavet

Interview noter

Ekspert:

Louise Wohllebe

Projektleder hos kræftens Bekæmpelses afdeling for forebyggelse og oplysning (tobak)

Konsekvenser:

• Lige meget alder er det lige dårligt
• Ikke færdigudviklet
• Kan give sygdomme (langt sigtet)
• Kan gøre små ting ved kroppen (kortsigtet)
• 14.000 mennesker dør
• Meget udsat for passiv rygning kan have konsekvenser

Skolens ansvar:

• Skolen har et kæmpe ansvar
• Sætter rammerne for sundhed, ligesom når de vælger at have sund mad i kantinen
• Kulturen på skolen
• Der må ikke ryges på matriklen, i følge loven

Tilføjelser:

• Fællesskab omkring rygning
• påvirkning og tillokning
• Sammen regler for E-cigaretter
• Mere tydelige og strikse omkring regler (ledelsen)

Ansvarlig:

Anne Birgitte Lieberkind

Studierektor på Sukkertoppen Gymnasium

Hvilke kilder har vi?

Ekspertkilder

Kræftens Bekæmpelse:

Det kan diskuteres om de er ekspert eller partskilde, da det er i deres interesse at stoppe al rygning. Men de har ikke nogle direkte kontakt med selve skolen, så derfor ser vi på dem som en ekspertkilde i dette indslag.

Erfaringskilde

Rygende elever:

Det er så dem vores nyhedsindslag omhandler, da det er dem der bliver gjort alt for lidt ved.

Partskilder

Skolens rektor, AB:

AB er vores partskilde da som rektor ikke gør nok for at hjælpe eleverne med rygestop, ved for eksempel at stille for mange af de her askebægre i skolegården, selvom reglerne siger at man ikke engang må ryge dernede. Det opfordrer derfor eleverne på en måde at ryge ude i gården. Derudover prøver hun at hjælpe eleverne ved at sende nogle mennesker ned for at hjælpe rygerne med afvænning, hvis de altså selv har lyst til det.

Voiceover

Indledning

På sukkertoppen gymnasium, vælger nogle elever, at bruge sin pause på, at ryge cigaretter. Dette er ifølge gymnasiets regler lovligt, man må dog ikke ryge i skolegården. Man skal ryge på udvalgte områder bag bygningerne, væk fra skolen. De fleste elever vælger  alligevel med opbakning fra rygende lærere, at ryge i gården, på trods af reglerne.

*Voxpop med rygere som siger, at de ryger i gården fordi det er lettere og der er sociale fordele*

Eleverne vælger altså at ryge i gården selvom skolen ikke tillader det, nogle ryger endda sammen med lærerne.

Eksperter siger, at det er meget vigtigt ikke, at opfordre elever til, at begynde at ryge. Men også at det er skolens ansvar, at forebygge det hos eleverne, og ikke elevens eget ansvar.

*Interview med ekspert*

I skolegården er der endda sat askebægere op, hvor eleverne kan skodde cigaretter, som eleverne selv mener er en god grund til, at ryge i gården.

*interview med ledelse*

Ledelsen har altså planer om, at stoppe rygning på skolen, men eleverne er ikke begejstrede for deres løsning

*elever siger at det ikke virker med folk der opfordrer til rygestop*

Det er imod rygeloven for gymnasier, at tillade elever, at ryge på matriklen, dog var sukkertoppen ikke rendyrket gymnasie indtil sommeren 2016, så rygeloven træder først i kraft nu.

*interview med ledelse om lovgivning*

Sukkertoppen gymnasium har altså tænkt sig, at regulere reglerne på skolen, så eleverne ikke kan ryge i gården, men kun på de forbeholdte områder. Denne ændring får dog ikke alle eleverne til, at droppe rygning.

*interview med elever som siger “jeg kommer ikke til at stoppe” *

PKP

Præmis

• Vi skal forklare og vise hvad problemet er.
• Vi skal vise hvor vi befinder os.
• Introduktion af folk fra “redaktionen” som er med i indslaget

Konsekvens

• Evt, noget grafik om hvordan rygning har indflydelse på indlæring
• Grafik om hvilke sygdomme man kan få – Rygerlunger, blodpropper
• Vores interviews som giver fakta (fra eksperkilder), meninger (fra partskilder – kan være både for og i imod rygning) og evt erfaringer og følesler fra folk som fx er syge, eller har stoppet med at ryge og har opdaget et boost i deres indlæring.

Perspektivering

• Kommentar fra ansvarlig på fx skolen om hvad der skal gøres, i forhold til fremtiden

Bilag

Bilag 1 – Skudliste

Bilag 2 – Storyboard

Bilag 3 – Mindmap

Bilag 4 -Tidsplan

Gantt-diagram

Gruppekontrakt 23/8

Idegenerering 30/8

Emne, vinkel, PKP 6/9 og 9/9

Interviews (idegenerering) 6/9 og 9/9

Storyboards og syncs 9/9 og 13/9

Skudliste 13/9

Interviews filmes

16/9, 20/9, 23/9 (26/9 til 30/9 er der SO uge)

Aflevering 1: 30/9

Aflevering 2: 30/10